Trygge rammer​

Ro og overskud​

Fokus på at kunden føler sig godt tilpas​

Vaccination af hund og kat

Givskud Dyreklinik anbefaler at hunde og katte bliver sundhedsundersøgt og evt. vaccineret en gang årligt. Før en evt. vaccination af hund eller vaccination af kat laves altid en grundig klinisk undersøgelse af dyret, som sikrer at dyret er sundt og raskt inden det bliver vaccineret. Vi kan også hjælpe med kastration af hund.

Vaccination af hund (kernevaccination) sker med ”Nobivac DHPPI” og ”Nobivac L4” mod; hundesyge, parvovirus, leverbetændelse, parainfluenza og leptospirose. Hvalpe vaccineres hver 2. til 4. uge fra 8 ugers alderen. Sidste vaccine gives ved 16 ugers alderen (typisk i alt 3 vacciner : ved 8, 12 og 16 uger).

Herefter gives den sidste basiskernevaccine når hvalpen er 6 til 12 måneder gammel.

Immuniteten for hundesyge, parvovirus og leverbetændelse gælder efter sidste basiskerne vaccination i op til 3 år, hvor imod immuniteten mod leptospirose og parainfluenza kun er effektiv i ca 12 måneder. Ønskes permanent immunitet mod alle 5 sygdomme, er det derfor nødvendigt med en årlig vaccination af hund. Hvert 3. år vaccineres mod hundesyge, parvovirus og leverbetændelse, hvert år vaccineres mod leptospirose og evt. kennelhoste (se nedenfor).

Til hunde der skal til udlandet tilbyder vi også vaccination mod rabies. Vaccinen gives tidligst ved 12 ugers alderen og gælder i 3 år.

Desuden tilbydes en særskilt vaccine ”Nobivac BbPI” for beskyttelse mod kennelhoste, til hunde der skal i hundepension eller på anden måde har tæt kontakt med andre hunde. Denne vaccine skal, for at være effektiv, ligeledes gentages én gang årligt.

Det er også muligt at vaccinere mod Borrelia, en sygdom der overføres via flåter. Vaccinen beskytter kun mod Borrelia, og ikke mod andre flåtbårne sygdommme. Hunden skal vaccineres 2 gange med 3 ugers mellemrum, og herefter én gang årligt. Vaccination mod Borrelia kan ikke foretages samtidig med de øvrige vaccinationer, og gives bedst umiddelbart inden flåtsæsonen starter, altså i slutningen af vinteren eller tidligt forår.

Ved drægtighed anbefales vaccination af hund med ” Eurican Herpes 205” mod herpesvirus. Herpesvirus kan forårsage fosterdød, abort og svagelige hvalpe med høj dødelighed. Der gives 2 vacciner, første vaccine gives fra løbetidens start og senest 10 dage efter parring, anden vaccine gives 1 til 2 uger før forventet fødsel.

​En vaccination af kat sker på Givskud Dyreklinik med ”Purevax RC og RCP (+FeLV) ”mod; rhinotracheitis, calicivirus, kattesyge (panleukopeni) og evt. felin leukæmi.

Vaccination af kat og hund udføres, som for hvalpe, hver 2. til 4 uge ,tidligst fra killingen er 8 uger gammel, med sidste vaccine ved 16 ugers alderen. Herefter skal killingen igen vaccineres, når den er mellem 6 og 12 måneder gammel (sidste basiskernevaccine). Katte revaccineres herefter én gang årligt mod katteinfluenza (RC) og hvert 3.år mod kattesyge (P).

Katte skal ligeledes vaccineres mod rabies, hvis de skal til udlandet.

​Fritter kan vaccineres med ”Febrivac DIST” mod hvalpesyge. Hvalpe yngre end 10 uger vaccineres 2 gange med 4 til 6 ugers mellemrum og herefter én gang årligt, hvalpe over 10 uger og voksne fritter vaccineres én gang, og herefter én gang årligt.

Chipmærkning ved vaccination af kat og hund

​Hvalpe skal ifølge gældende lovgivning være chipmærkede inden de er 8 uger gamle, dvs. at oftest er hvalpene chipmærkede inden de forlader opdrætteren. Alternativt kan hvalpen chipmærkes ved første vaccination.

Ved chipmærkning af kuld gives som regl lidt ”samlerabat”, ring gerne og få et tilbud.

Rejseregler for vaccination af katte- og hunde indenfor EU og i Norge

​Følgende krav skal nu være opfyldt ved rejse med kæledyr inden for EU og Norge: Dyret skal være lovligt ID-mærket, dyret skal have et gyldigt og udfyldt EU kæledyrspas og dyret skal være rabies-vaccineret mindst 21 dage før indrejse. Dyr, der skal til Norge eller Storbritannien, skal behandles med ormekur umiddelbart inden afrejse (tidligst 120 timer og senet 24 timer inden indrejsetidspunket).

Ormekuren skal dokumenteres i dyrets pas af en dyrlæge.

Transit-reglen til Bornholm er bortfaldet Det vil sige, at der ikke længere foreligger nogen undtagelsesregel omkring rabiesvaccination for hunde, der skal med til Bornholm via Sverige. Disse skal således opfylde de ovenstående krav om indrejse til Sverige.

Reglerne for enkelte lande kan ændres hurtigt!

Opdateringer og ændringer kan forekomme, derfor anbefales det at følge med på Fødevarestyrelsens hjemmeside inden afrejse.

Kontakt os for bestilling af tid

Hvis du vil bestille tid hos en dyrlæge eller veterinærsygeplejerskerne hos os, skal du være velkommen til at ringe til os på telefon 76 80 11 99eller på e-mail: info@givskuddyreklinik.dk​.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Vi har fået en ny Facebookside. Klik her og se billeder af vores hverdag! ​

Åbningstider

Mandag - onsdag​:

8.00 - 17.00

Torsdag:

8.00 - 19.00

Fredag:

8.00 - 17.00

Døgnvagt for familiedyr

Hvis uheldet er ude udenfor vores åbningstid, kan De få fat på en familiedyrs-dyrlæge akut her:

VAGTCENTRAL​

​Vurderet 4.6 / 5 stjerner på baggrund af 97 anmeldelser på Facebook

​​

Givskud Dyreklinik ApS | Vejlevej 68 - 7323 Give | Tlf: 76 80 11 99| E-mail: info@givskuddyreklinik.dk| CVR: 37832928